Çgenne
Çgennem´| Çgenne | Çgennem´ |
Se også Çgennem´ (sms.led)
præp., adv. _ med sideformen i¡gennem. _ udtale (bortset fra evt. forstavelse) »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 1.1. _ som 1.sms.led: se Çgennem´. _ evt. forstavelse (oftest anvendt, og altid når ordet anvendes som adv.): i´ alm. i Nørrejy, VSønJy og ØSønJy´V, spredt (som yngre sideform) i øvrige Sønderjy (± Als); e´, è´, æ´ NTyrstrupH (LBælt´S), ØSønJy (dog kun spredt i ´V), Als, SSlesv, sideform spor. i VSønJy; om´ spor. i Vends´Ø; åm´ HindstedH (Him´Ø) (én optegnelse); *im´ KærH (Vends´SØ) (én optegnelse).
\ Ìi NØJy nu oftest (´)gæm¶èÏ; også (´)gæmèl (uden stød) i Hards´NV og Sall; også (´)gjem¶èl/(´)gjemèl Samsø, spredt i SØJy, SønJy´SV, spor. i Fjends´N, Hards´N og MØJy´S; Çogså (´)gømèÏ i den østligste del af området.
1) om bevægelse eller rumlig udstrækning. de ¡læv¶èr jo ¡li·© i¡gjæm¶èÏ jæn = det løber jo lige igennem en (sagde en Karl paa Præstegaarden i Fole om Øllet, der var for tyndt). $Vodder. dæ gjik æn o¿ igjÉmèl byj¶èn uw¶Û i haw¶ = der gik en å gennem byen ud i havet. Kvolsgaard.F.8. (der blev sat en stabel tørv) næjstèn è ¡he·l ¡ow¶n i¡gjÉmèl (= næsten hele bageovnen igennem). Thy. de ska do entj si jæmmel fenger mæ = det skal du ikke se gennem fingre med. AEsp.VO. æ su¶èl war et wal komèn i¡gjæmèl, far di be¡gyñ· å be·s = solen var knap kommet igennem, før de (dvs. køerne) begyndte at bisse. Thy. No er a ijemmel min Abes = nu er jeg igennem min abc. Lars.Ordb.3. (talemåde:) Gud ske Lov, æ fek mit Syn igen, soj e Dreng, for e Mirra kund æ it se en Gryn i e Vælling, men nu kan æ se Rif Domkirk igjømmel e Brød = gudskelov jeg fik mit syn igen, sagde drengen, for i middags kunne jeg ikke se et gryn i vællingen, men nu kan jeg se Ribe domkirke igennem brødet. SJyMSkr.1941.109. \ faste forb.: helt igennem = fuldstændig; på enhver måde [spor. afhjemlet] do er i sko¶g, åsse hi¿lt ijæm¶mel = du er en slubbert, også helt igennem. AEsp.VO. han ær¶ en ¡skit ¡knæjt ¡hi¶èÏ i¡gjæm¶èÏ = han er en skidt knægt helt igennem. Hards. _ falde i¡gennem (ved eksamen) = dumpe. *$Hellum. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om varighed; ofte med foranstillet angivelse af perioden [spredt afhjemlet] månner nætter ijæm¶mel hòr a sat we en so¿w = mange nætter igennem har jeg siddet ved en so (der skulle fare, jf. Èfare). AEsp.VO. dæn¶ troñ§t gor å ¡snaw·ªe·èr æ daw¶ i¡gjem¶èl = den »trunte går og småspiser dagen igennem. $Vroue. \ gå/komme/stå (noget) i¡gennem = gennemleve, klare (noget vanskeligt el. ubehageligt) [spredt afhjemlet] De ær i hor Vintjer faa vos, Jens, ¨ ka Do sæj os, hvadant vi ska kom omjemmel, faa no haa vi baarestens i bette Skalk Bryj i Hukst = det er en hård vinter for os, Jens, kan du sige os, hvordan vi skal komme igennem, for nu har vi kun en lille endeskive brød i huset. CJRLund.TN.26. han hå gon ¡møj¶ igjÉmèl = han har døjet meget. $Torsted. hon æ ¡sempèÏ, ¡åsè ¡gråw· ¡sempèÏ , a æ ¡ræj¶ te hon ka e§t stå et i¡gjæm¶èÏ = hun er simpel (dvs. svagelig, syg), også meget simpel, jeg er ræd for, at hun ikke kan klare det (dvs. overleve). Hards. a aw§tèr o slo mæ egjem¶èl sælæµ· a kañ¶ = jeg agter at klare mig selv, så længe jeg kan. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om middel [spor. afhjemlet] kuènèns wæj te mañ¶eñ de ær i¡gjæm¶èÏ maweñ = konens vej til (dvs. indflydelse på) manden, det er igennem maven (dvs. med god mad). $Tved. Æ køer ska en målk ægjæmmel æ tænd = køerne skal man malke gennem tænderne (dvs. de skal have rigeligt foder for at give meget mælk). SønJy´N.
4) (som adv.) = grundigt, eftertrykkeligt [spredt afhjemlet] do sku rij·lès gåt igjæmèl = du skulle gennembankes. $Agger. de hièÛ sæ, te ky¶erèn it blöw målkèÛ så gåt i¡gjæm¶èl, næ· pi©èrèn bå·Ûe sku gö dje be¡stæl¶eµ å snak mæ kå·lèn = det hed sig, at køerne ikke blev malket så grundigt, når pigerne både skulle passe deres arbejde og snakke med karlene. NPBjerreg.ÅOmmers.28.
| Çgenne | Çgennem´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}