Çglitte
glitte·ben| Çglitte | glitte·ben |
Se også Ìglitte (verb.), Çglitte (verb.)
verb. _ præt.: gli§tèr Thyholm.
[vel beslægtet med svensk dialekt glinta, jf. ODS.; kun anførte kilder fra Thy og Fjends]
= glide. (i Mønsted kalkmine gik arbejderne) med tykke ¨ Sokker paa Fødderne (bl.a.) for bedre at kunde staa fast, undgaa at glitte omkuld. AarbSkive.1909.60.
| Çglitte | glitte·ben |
| Sidens top | |