gnide·vorngnier

gnidret

adj. _ med sideformen knidret (spor. i SønJy). _ gne·rè Vends; gneÛèrè, gneÛ·rè Thy; gniÛèrè Him, HadsH (MØJy), SVJy (dog gneÛèrè $Darum); gnijèrè MØJy (K 4.1); gni·èrè $Voldby; gnerè $Vroue; *gnerere Hards; (hertil muligvis også:) gneriè $Skannerup; knerèrè $Hostrup.

[spor. i Nørrejy]

= rigsm. (om skrift). de ¡æ så ¡gneÛrè, de æ ¡itj ¡te¶ å ¡lø·s = det er så gnidret, det er ikke til at læse. $Torsted. Æ ka ¡í ¡löj·s sit ¡Skröwt, han ¡skryw¶è så ¡knerèrè = Jeg kan ikke læse hans Skrift, han skriver så gnidret. HostrupD.II.2.118.

gnide·vorngnier
Sidens top