hånd·tenhånd¡tering

hånd¡tere

verb. _ med sideformen hand¡tere. _ udtale »kort (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2); u.end. $Børglum, Him´SV; han¡ter¶ $Hostrup. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1); u.end. $Børglum; også *håntiert MØJy; hañ¡te·r hhv. han¡te¿r $Hostrup.

\ Ìdog håçj´ spor. i ´S (jf. K 4.4); også håj¡te¿r (vsa. yngre hån¡te¿r) Vends (AEsp.VO.); Çogså håçj´ Him´SV (jf. K 4.4); Èogså (yngre) håñ¡ti¶èr $Vroue, $Tvis; også *´tejr Hards; også (yngre) *hån(d)tejer Hards´V; ¢også ´¡tej¶è VoerH (F.); også ´¡ti·èr $Jelling; £også håñÁteè AlsOrdsaml.

[formerne med ´a´ < middelnedertysk hanteren (jf. ODS.)]

 Næste betydning

1) = rigsm. (bruge redskab mv., klare problem mv.). (han brækkede hede op) mæ en Pa gammel Studh aa mæ en Plov saa swær, te dæ wa ett’ anner end ham, dæ ku handtier’ en = med et par gamle stude og med en plov så svær (dvs. stor, tung), at der ikke var andre end ham, der kunne håndtere den. AarbSkive.1916.133. \ (spec.:) håndtere med = behandle, tumle med, arbejde med [spor. i Sydjy´S og Sønderjy] ¡vodn ¡ær¶ èt, do hand¡ter¶ mæ ¡di ¡skø·è ¡Sa·chèr? Pas ¡da e let ¡o¿ = Hvorledes er det, du behandler disse skøre Ting? Pas dog lidt på. HostrupD.II.2.9. \ (også) = omgås, være sammen med (nogen) [spor. i Nørrejy] Vends (Melsen.1811). han ær gu¶è te¶ å han¡ti¶è æ kwen·fålk = han er god til at omgås kvinderne. $Vroue.

 Forrige betydning

2) håndtere sig = klare sig, trives [spor. på Als] ba hañ kå hånÁti· sæj (= bare han kan håndtere sig), dvs. bevæge sig, klare sig, fx efter en sygdom. AlsNH.

hånd·tenhånd¡tering
Sidens top