hånd¡tere
hånd¡terlig| hånd¡tere | hånd¡terlig |
subst. _ med sideformen hand¡tering. _ (»´ing:) håj¡ti¶èreµ VendsÌ; hån¡ti¶èreµ Læsø; hañ¡ti¶èreµ NVJy, MVJyÇ (±SØ); håñ¡ti¶èreµ Han, NØJyÈ, Midtjy´Ø¢, Sydjy£; hañ¡te·reµ Sønderjy; hañ¡te¿èreµ $Vodder, $Aventoft; hañÁte·reµ $Rise.
\ Ìdog håj¡tir¶eµ $Børglum; håj¡ter¶eµ (også yngre hån¡te¿reµ) AEsp.VO.; Çdog ´¡ti¶èrµ $Vroue; Èogså hån´ (K 4.4); ¢dog ´¡ti¶èreñ Mols (K 7.2); dog hoçj´ $Gosmer; £vsa. ældre hañ¡ti¶èreµ $Bjerre; også håñ¡ter¶eµ $Bjerre; dog håñ´, hañ¡ti·reµ $Jelling; dog hañ¡ti¿reµ $Lejrskov.
[< hånd¡tere]
1) = rigsm. (beskæftigelse, arbejde, gøremål). Graversdagsmarked i ¨ Marts og Pinsemarked i Slutningen af Maj ¨ var de Ung’ dje Handtering (= de unges håndtering, dvs. det var for de unge). AarbSkive.1924.129. _ (spec.:) Hund ¨ wa nåk hæld·sen nøj u·rspekuli¶ere, næ¶r hund wa u·r o æ Handti¶ereng = hun (dvs. taterkvinden) var nok ellers temmelig udspekuleret, når hun var ude på håndteringen (dvs. ude at tigge). TKrist.BT.23. \ (også) = opførsel, vane. den her lied Handtiering war der ved hind = den her lede håndtering var der ved hende (nemlig, at hun gemte penge væk for sin mand). *Aakj.P.53.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i videre betydning) = tilstand, beskaffenhed (mv.) [spor. i Midtjy] (efter nogle dages opblødning i en tørvegrav) håj hör¶èÛ fåt den¶ hån¡ti¶èreµ, te Ûe sku ha = havde hørren fået den beskaffenhed, den skulle have (før den skulle »brydes etc.). NPBjerreg.ÅOmmers.45. han fik en Recevt po no Avetekersager te aa smøer hans Øwn i, aa saa fik di søen en rø Hantiring = han fik en recept på nogle apotekersager til at smøre sine øjne i, og så fik de sådan en rød håndtering (dvs. farvning, måske hævelse, jf. pkt. 4) (så han slap for at blive taget til soldat). Blich.EB.15. a haaj da ogsaa sit nøj af Verdens Handtiring = jeg havde da også set noget af verdens håndtering (dvs. indretning, "hvordan tingene hang sammen"). Aakj.BE.19.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skavank, lidelse [spor. i Midtjy] a hår fåt nøj han¡ti¶èrµ mæ en knæ¿ = jeg har fået noget håndtering (en svaghed) med et knæ. $Vroue. den her sølle Handtiring med æ Yw ¨ a ’el sgu et ha’ en Mand, der er skjelle! = den her sølle skavank med øjet ¨ jeg vil sgu ikke have en mand, der er skeløjet! Aakj.FF.32.
4) = ting, tingest [spor. i Sall og Midtjy´Ø] Æ Handti¶ering kam i¶ æn Pues å Lat å blöw lå¶, hwor en skuld = tingesten (dvs. en kokasse) kom i en pose af lærred og blev lagt, hvor den skulle (nemlig på betændelse mv.). TKrist.BT.19. Én sÉjtè hañtej¶èrèµ (= en sigte´håndtering), dvs. et stykke sigtebrøds smørrebrød. VoerH (F.).
| hånd¡tere | hånd¡terlig |
| Sidens top | |