hånd·tjenestehånd·tro

håndtre

verb. _ håñtjèr $Hellum, KærH (Vends); håñ·tjèr $Børglum; håntèr $Læsø; *handtre Him´NV; også *haajtjer KærH (Lars.Ordb.80). _ præs.: u.end. _ præt.: u.end. Vends; ´t $Læsø. _ ptc.: håñ¶tjèr $Børglum; u.end. KærH; ´t $Læsø.

[spor. i Vends, desuden Læsø]

= tage, flytte med hænderne; behandle, håndtere; magte. vi ¡håntèrt ¡stji·n (= vi flyttede stenene), dvs. murstenene ¨ ved at smide dem fra mand til mand, 2 el. 4 ad gangen. AEsp.Læsø. å håñtjèr æ bå¿n = at behandle et barn. $Hellum. hanj er injtj störr’, enj manj ka haanjtjer ham (= han er ikke større, end man kan) tage ham i Nakken. Lars.Ordb.80.

hånd·tjenestehånd·tro
Sidens top