hælde·hoved
hælde·kant| hælde·hoved | hælde·kant |
adj.
[< Çhælde 2, ´hovedet]
1) = som hælder med hovedet, skævhovedet [spredt i Midtjy og SØJy] For en medfødt skavank som at holde hovedet skraa siger man, han er hældhovedet. Hards. "De æ vis bedst, du foer jen ve den ajen Sie ow", o saa smækket han ham nok’en jen, "for hejsen blywwer du hældhue!" = det er vist bedst, du får én på den anden side af hovedet også, og så smækkede han ham endnu en (lussing), for ellers bliver du skævhovedet. ABeiter.B.27.
2) (overført) = nedslået, modfalden [spor. i MVJy, Sydjy og Sønderjy] \ (hertil:) han ær et rigte hældhoi = en Melankoliker. *ØSønJy´N.
| hælde·hoved | hælde·kant |
| Sidens top | |