hælde·hovedet
hælde·træ
hælde·kant
subst.
[
< Ç
hælde 1
]
en mindre
(brink, skråning)
kaldes
(en)
Hældkant.
*
Hagerup.
Angel
.47.
hælde·hovedet
hælde·træ
Sidens top
hælde·hovedet
hælde·træhælde·hovedethælde·træhælde·hovedethælde·træ