hærken

hærme

Se også Çharm (adj.)

hærm

subst. _ med sideformen hærme (i betydning 1). _ hær¶m alm.; hær·m Fanø, Højer. _ genus: fk. el. stof´neutr.

[jf. vestnordisk hermd (= vrede), norsk dialekt hærm]

 Næste betydning

1) = vrede; sorg [syn.: Ìharm] Hermd = Harme, Sorg ¨ (talemåde:) Hvern e Hermnd er övre, så er min Ven skænd (= når vreden er ovre, så er min ven skændet). *Sundeved (Kok.Ordspr.113+176).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = skæld´ud [spredt i SVJy´S, spor. i Vends og SønJy] At skiendes paa, eller faae Utak, kalder de: At faae Hærm. SVJy (JesRel.1743). A ska fig’ et, eisen fær æ Herrem = Jeg skal skynde mig (jf. Ìfige 2), ellers faaer jeg Skjænd. Højer (Saxild.ca.1848).

 Forrige betydning

3) = larm, spektakel; travlhed, postyr [spredt i Hards og SVJy, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: Çhjarm 2] Om Støj, Larm, Forvirring brugtes Ordene: Tummel, Hærm (etc.). Hards.

hærken	hærme
Sidens top