hærme

Ìhærp

hærme¡sere

verb. _ hærmè¡se·è _ præs.: ´er (K 6.2).

[vist spøgende dannelse til hærme 2 (jf. ANF.XVIII.332); jf. ØMO. hermesere; spor. i SønJy]

= jage af sted (med nogen). han er nauve saa slim te aa hermesee mæ sin folk = han er meget slem til at jage rundt med sine Folk, saadan at de til sidst hverken ved ud eller ind. VSønJy.

hærme	Ìhærp
Sidens top