Çhærp

Çhærpe

Se også Ìhærp (subst.), Çhærpe (verb.)

Ìhærpe

subst. _ hær·p/hærp/hær§p (K 1.6) alm.; spor. *hæ(e)p, *herp _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< Çhærpe 1.2; SVJy (±SØ, og ikke afhjemlet fra Fanø), Hards´S, spredt i Hards´M, Fjends, Him´SV, SØJy, SVJy´S og VSønJy´N, spor. i Ommers og MØJy; se kort; syn.: Ìhærke 2]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= skrap, krasbørstig kvinde; "rivejern"."Jamen a vil _ vil eet ha den herp!" (= giftes med den kælling) mander fogden sig op til. Skrækken giver ham et overmenneskeligt mod. SVJy (JulVestjy.1959.17). \ (også) = ondsindet sladderkælling [spor. i samme områder] Nu flyver den grimme Hærpe Gaard ud og Gaard ind og brasker (= praler) af, hvordan hun har været nede og konfirmere e Bygum (= "ordne", "klare" Jens Bygum). JSkytte.GGS.I.39. \ (også) = løsagtig kvinde [vel ved sammenblanding med hæppert; spor. i ovennævnte områder] æn li¶è hær§p = en led tøjte. Vestjy (F.).

Çhærp	Çhærpe
Sidens top