hør·lærred
Ìhørme| hør·lærred | Ìhørme |
Se også jørm (subst.), jørme (verb.)
subst. _ med sideformen hjørm (spredt i Him´V, Ommers og MØJy, spor. i Thy´N, øvrige Midtjy og Sydjy´N). _ hör¶m/hjör¶m alm.; hÒr¶m Vends; hÒr¶m $Torsted. _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[< Ìhørme; Nørrejy (± Djurs´Ø, og kun spredt i Him og Sydjy´S); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= dårlig lugt, stank. dær æ sont i Hørm hÉr e·j i Stal¶læn = der er sådan en stank her inde i stalden. Vends. der stu i hÒr¶m å bröwn øw¶wer hile by¿j = der stod en stank af brændevin over hele byen. AEsp.VO. dæ ¡stow¶ æn ¡hör¶m ¡åm¶ heñèr (= der stod en hørm om hende), dvs. hun lugtede så stærkt af kostald, at det var ubehageligt. $Haverslev.
| hør·lærred | Ìhørme |
| Sidens top | |