Ìhørmehørn

Se også Ìhørme (verb.)

Çhørme

verb. _ med sideformen hjørme. _ hjör·m $Houlbjerg; (tryksvagt:) hörm Ommers.

[af uvis opr.; kun anførte kilder fra Østjy´M; syn.: Ìhverve 1]

= vende, sprede (hø). Saa meget Korn, som man mente at kunde gennemarbejde (dvs. tærske) paa en Gang, blev kastet eller skubbet ud paa Gulvet, hvor man saa ved at føre Riven i Bue sidelæns gennem Kornet (å hjör·m) fik dette jævnt fladet ud og samtidig fik Smaastraa og Vipper til at komme ovenpaa, saa de kunde fjærnes ved Overrivning og Overfejning. $Houlbjerg.

Ìhørmehørn
Sidens top