hallehallie

hallen

adj. _ med sideformen hjallen (spor. i Sall og Fjends, i betydning 2). _ halèn/ha¬èn (K 4.6) alm.; hjalèn Sall (Lyngby.Opt.).

[1677: hallinds (JySaml.X.274)]

 Næste betydning

1) = udgået, udgående, vissen, frønnet (om træ) [Ommers´SV, Fjends´SØ, MØJy´NV, spor. i ældre kilder fra Vends, Him, Djurs, MØJy´S og VSønJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

Bjerregaard.ca.1810. ha¬èn ¨ om Træ både på Roden og skovet: vissent, udtørret, ved at blive kort i Veddet. $Houlbjerg. Nogle piger fra Hvalløs, der var nede på gården at tage hø fra, gik hen og tog en halv snes æbler af et gammelt haldent æbletræ. MØJy (Krist.JyA.II.75).

 Forrige betydning

2) = pjaltet, medtaget, sølle [Fjends´S, MØJy´N, spor. i øvrige MØJy, i Ommers og Sall; se kort]

Tæt afhjemlet

haldeen ¨ bruges som udtryk for, at noget, oftest klæddragt, er i en jammerlig, forfalden tilstand. Ommers. hallen = medtaget, afkræftet, forkuet (om Mennesker). Fjends (PKMadsen.Opt.). de ¡si¶è let ¡halèn ¡u¿ ¡de ¡hu¿s = det ser lidt forfaldent ud, det hus. $Todbjerg. (spøgende, i skæmtehistorie:) som a no wa så hallen wal kledd vild a hjem å læ folk si me = som jeg nu var så sølle velklædt, ville jeg hjem og lade folk se mig. Ommers (med varianter i Krist.BRL.450ff., hvor hali, hallig og lign. synes opfattet rent forstærkende). \ (hertil vel:) en skal arbed som en Hest fraa Maan tile te Awten silde, o saa endda imældstuend swolt saa hallens som en Hund = én skal arbejde som en hest fra tidlig morgen til sen aften og så endda samtidig sulte så sølle (?) som en hund. *JJacobsen.T.I.42.

hallehallie
Sidens top