hallig
Ìhal¡løj| hallig | Ìhal¡løj |
Se også Ìhal¡løj (subst.)
interj. _ *hallow alm.; ha¡lòw, ha¡luw Vends (også ha¡luw¶ $Børglum); ha¡låw¶ $Agger; ha¡lo SønJy.
[spor. afhjemlet]
= rigsm. (som opmuntringsråb el. som udtryk for overraskelse). \ (hertil, adv.) hal¡lo = af sted [spor. i Nord- og Østjy] Krikkeren (skulle) hae et Støk Brø. Di holdt jo saa mens de blöw besørret, faareht et haste Ærin, sat dem op, aa saa halow igjen = hestene skulle have et stykke brød; de (dvs. man) holdt så, mens det blev besørget, forrettede et lille ærinde, satte sig op, og så af sted igen. Thomaskjær.H.13.
| hallig | Ìhal¡løj |
| Sidens top | |