hal¡lo
Çhal¡løj| hal¡lo | Çhal¡løj |
Se også Çhal¡løj (interj.)
subst. _ med sideformerne hal¡løjt, hal¡lo. _ (l/Ï K 4.8:) ha¡löj alm.; ha¡lòj NVJy; ha¡læj $Tved; også ha¡låj $Vroue; også haÁlöjt Als; også ha¡low $Voldby, Fjends, SVJy; *ha¡lo SønJy´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2), neutr. (i Østjy, jf. K 7.1) el. stof´neutr.
[spor. afhjemlet; syn.: a¡larm 2]
= fest, ballade, sjov, postyr. (sankthansaften) ja ¡da wa dæ jo ¡fæst po è ¡hyw·, ¡boÛè ´ ja ¡dans å mu¡sik å ha¡loj i alè ¡æñèr = ja, da var der jo fest på højene, både ´ ja dans og musik og halløj i alle ender. Thy. de wa da èn gråw· ha¡Ïöj å ko¡mærs = det var da en gevaldig halløj og kommers (dvs. fest og ballade). $Jelling. Di gammel Kwonnæ, dæ hælsen so aa sow, / dæm, ka I trow, dæ wa po djæ "Halow" = de gamle koner, der ellers sad og sov (i kirken), dem kan I tro fik deres sjov (ved at sladre). FLindberg.MD.10. \ (hertil:) halløj·karl = ballademager [spor. i Vends og Sydjy]
| hal¡lo | Çhal¡løj |
| Sidens top | |