Ìhal¡løj
Ìhalm| Ìhal¡løj | Ìhalm |
Se også Ìhal¡løj (subst.)
interj. _ ha¡löj alm.; ha¡lòj Vends.
[spor. afhjemlet]
= rigsm. (som kaldende tilråb el. som udtryk for overraskelse). (talemåder:) ha¡löj, stump, tæj æ hå·l ¡mæ dæ! (= halløj stump, tag halen med dig), kan siges, når et barn farer afsted i stor travlhed. Vestjy (F.I.537). Halløj, Kasket, der fløj min Hat. SJyMSkr.1928´29.126.
| Ìhal¡løj | Ìhalm |
| Sidens top | |