Çhal¡løj
Çhalm´| Çhal¡løj | Çhalm´ |
Se også Çhalm´ (sms.led)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hal¶m/halm (K 1.1) alm.; også (med vokalindskud) hal¶èm spor. i NørrejyÌ og SønJy´V. _ som 1.sms.led: se Çhalm´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også (stof´)neutr. (jf. K 7.3). _ afvigende bf.: ´t Læsø, sideform i Vends´V.
\ Ìdog hal¶om $Voldby.
[1683: hallumbbond (= halmbånd) (JySaml.1Rk.IX.240); mht. neutrumformer se DF.III.23; syn.: strå x]
= rigsm. (aftærskede kornstrå); anvendt som foder og strøelse til husdyr, som underlag i senge mv., som tækkemateriale (jf. lang·halm x), til binding af kurve mv. (jf. løb x), ved ølbrygning (jf. tappe·halm x). de jir gåt mæ hal¶m men let mæ tja·n i joo¶r = det (dvs. kornet) giver godt med halm, men (kun) lidt med kerne i år. AEsp.VO. (når et »udlæg korn er tærsket med plejl) skal hal¶mèÛ restès òp å æñtèn beñès i stuèr brÒjknepèr ¨ hɬèr weñèlès sam¶èl i betè bröµèr = skal halmen rystes op og enten bindes i store broddeknipper eller rulles sammen i små brodninger (jf. brodde·knippe, brodning 2). Kvolsgaard.L.77. ¡inèn ¡mæjè ¡fÉk æ ¡hÒw·dè æn gjewt ¡ha϶m ªælè hë = inden middag fik kreaturerne en portion halm eller hø. Sall (Ord&Sag.1993.37). ve æ ¡bå·©èn ¡bru©§t æn ¡añ§tèn ¡hal¶m hælèr ¡ljöµ¶ te¶ å ¡i¬· æ ¡ow¶n ªmæj = ved bagningen brugte man enten halm eller lyng til at tænde op i ovnen med. Hards. Han skuld ha en Vesk Halm ve æ Øør, såen te en kund tæj sæ i Ajt få ham! = han skulle have en visk halm ved øret (som man sætter det på heste, der vil bide), så man kunne tage sig i agt for ham. ABerntsen.H.8. ha϶èm i træsku¿n (= halm i træskoene) var enkelt flettede indlægs"såler" af halm (rug) for lunhed og mod slid på hoserne. MØJy. De èr ar¶mt ¡få dæm, di ¡lecher i è ¡ba·è ¡Hal¶m (= det er fattigt for dem, de ligger i den bare halm), dvs. har ingen Underdyne. HostrupD.II.2.4. _ (talemåder:) Blyver hun henn for dem i e Klæjer, saa finner di hinn nok i e Halm = bliver hun væk for dem i klæderne (dvs. sengetøjet), så finder de hende nok i (senge´)halmen. Schade.122. ¡kjærliªhe¿Û å ha϶èm i træskwen ka it skywÏès = kærlighed og halm i træskoene kan ikke skjules. $Hundslund. \ faste forb. (med overført betydning): (komme) fra dynen (og) i halmen se Ìdyne 1. _ få det af ¡halmen = blive færdig, få begyndt mv. [spor. i Vestjy] han kan e§t fo èt å¶ æ hal¶m (= han kan ikke få det af halmen), dvs. er magtesløs. Vestjy (F.). _ være mere halm end kerne = have for let indhold. dæn¶ præj§kèn wa miè hal¶m eñ kja·n = den prædiken var "for tyndbenet". *$Vroue. _ have ren halm i hatten/støvlerne/træskoene = have "rent mel i posen", være ærlig, have orden i sagerne [spredt i Midtjy, spor. i Ommers, Sydjy og SønJy´V] "I hå e§t (= ikke) ræj¶n hal¶m i è støwlè", sagde folketingsmand Jens Busk i rigsdagen. Hards. (hertil, spøgende:) do træng¶er wes te å få rÉɶn hal¶m i øørern (= du trænger vist til at få ren halm i ørerne), dvs. du hører nok dårligt i dag. AEsp.VO. _ (ligge) i ét hø og halm (el. lign.) se Ìhø. _ ligge i høet og række efter halmen (el. lign.) se Ìhø. \ (spec.:) ryste halm = navn på leg. (ved) "Ryste Halm" staar man i to Rækker tæt over for hinanden og tager hinanden i Hænderne. En Dreng eller Pige bliver lagt oven paa og "rystet" frem gennem Rækken (som halmen i en »halmryster el. tærskemaskine). *Thy.
| Çhal¡løj | Çhalm´ |
| Sidens top | |