halv·ærme
Çham| halv·ærme | Çham |
Se også Çham (subst.), Èhamme (interj.), Çhan (pron.)
subst. _ med sideformerne hamme, hammel. _ ham¶ NJy (også ha¶m Vends), Him´Ø, Ommers, MØJy (±SV), SØJy´Ø og ´S; ham·/ham/Áham(·) (K 1.3) øvrige Jyll (spor. i Vestjy også yngre ham¶ i betydning 1); (spec., i betydning 3:) også hamèl Han (AEsp.Nordjysk.I.303); ham¶èÏ $SSamsø, sideform i HadsH (MØJy). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. NØVends (K 7.2), $NSamsø; neutr. $SSamsø. _ plur.: hamèr/hamè (K 6.2) alm.; ha÷m Vends; ham·/ham (K 1.3) $Læsø, $Storvorde, GjernH (MØJy).
[sideformen hammel (i betydning 3) vel < nedertysk hamel (jf. Mensing.Wb.II.594)]
1) = rigsm. (afstødt overhud, hos krybdyr mv.). En Snogeham er god mod Møl og Lopper. MØJy. Hugorme var farlige ¨ (men) Dens Ham· gav man Køerne mod Kalvekastning, og en Håw·wårmhej· (= hugormeham) var udmærket til at lægge mellem Kisteklæderne mod Wå¶rm (Møl). Hards (HPHansen.GF.II.18). (overført:) Di trak Hammi å Röwi = de trak bælgen, huden af ræven. Vends. "no skyÛr a li·g æ Ham·" siger en for Spøg når han jager af sine Klæder i Hast. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.) = beskidt, fugtigt klædningsstykke [spor. i Vends´SØ] Lars.Ordb.14.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fårepels, klippet af som ét sammenhængende stykke [VSønJy´M og ´S, spor. i SVJy´S; se kort; syn.: fæt 1]
 |  Tæt afhjemlet |
nogle Faar gek mæ ¡æwèrsªu¬¶ (= gik med overaars Uld, dvs. klippes kun om Foraaret), ¡så blæw èt ¡kle§pèt i èn ¡ham· (= saa blev det klippet i en Hamme, dvs. i eet Stykke) ¨ naar Uld skulde sælges, skulde det helst være i eet Stykke. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = fosterhinde om føl; efterbyrd hos hoppe (inkl. fosterhinden); det første mere eksplicit kaldt føl·ham [alm. (dog kun spredt i Hards); syn.: føl·rede, kappe x, kjole x, kåbe x] vee Hæest følle æ Ham mæ de saem, saa æ Øeg æ reen stras; men æ Køe stæe dæ noue mæ æ Skaen, føe hon blyue reen = ved hestene følger hammen med det samme (det fødte føl), så øget er straks rent (jf. ren x); men køerne står der nogen tid med efterbyrden (jf. skarn x), før hun (dvs. koen) bliver ren. VSønJy. Føllet fødes i hammen, der skal briste i fødselen; ellers kvæles føllet. $Torsted. (hoppen) hon stu å slekèÛ fe϶èÛ, hon ku ¡et fo ¡hamèn i ¡stekèr = hun stod og slikkede føllet; (men) hun kunne ikke få hammen i stykker. $Tved. i gammel da·w mat følhoppen entj ee ham¶mi (= i gamle dage måtte følhoppen ikke æde hammen); hoppen æder ellers altid hammen, men det forhindrede man den tidligere i; det var upassende for et så ædelt dyr; hesten var bondens øjesten. AEsp.VO.I.235. (talemåde, med varianter:) Så lang i Hovedet som æ Ham af Klaus’s Føl. FrøsH.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (på korn) = svøb, hylsterblad om anlægget til aks (inden dette skyder frem, jf. skride x) [muligvis betydning udviklet i frisisk, jf. NOutzen.Fries.114; Fjolde, spor. i ØSønJy´SV; syn.: kåbe x] æ råw ær a æ ham· sköt (= rugen er skudt af hammen), naar Vippen kommer frem; om Byg og Havre ogsaa, men ej om Tadder (= boghvede). $Brarup.
5) = slyngel [jf. betydningen "spøgelse, ond ånd" i ældre dansk, se ODS.VII.795] Skældsord til en mandsperson: dinj lije Ham! (= din lede ham!) naar han har gjort noget daddelværdigt. *Vends (Lars.Ordb.84).
| halv·ærme | Çham |
| Sidens top | |