Çham	Ìhamborger

Hamborg

stedn. _ udtales som »hamborger.

_ (i talemåder:) æ kow¶ æ so¿¬ å æ huj å¶ èn ær i ham·bårè = koen er solgt, og huden af den er i Hamborg. Skautrup.H.I.117. Hva kommer de æ svin ve (= hvad vedkommer det svinene), hva æ flæsk koster i Hamborre. SønJy. pøj for jerre, pøj for skurre, pøj for ålt de, der ligger å hamborre gar (= pøj for edder, pøj for skurv, pøj for alt hvad der ligger på Hamborg gade), må man sige, før man berører en funden Genstand ¨ ellers kan man udsætte sig for at smittes af den. ØSønJy. _ (i afvisende svar:) Wil du et ræ·ñ å ski·Û hærfræ å te Hambor¶re = vil du ikke rende og skide herfra og til Hamborg! *Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ faste forb.: hamborg(er) lås/nøgle/port/portlås/portlåge (el. lign.) = navn på slynget symmetrisk mønster, anvendt i magisk sammenhæng; (senere) behændighedsøvelse blandt skolebørn; varianter af mønstret er vist i JKamp.DFm.323 og SprKult.XI.132 [spor. i Nørrejy; syn.: mare·kors] _ hamborg(er)·rakker (kortspil) se rakker x.

Çham	Ìhamborger
Sidens top