hammel·værk
Çhammer| hammel·værk | Çhammer |
Se også Çhammel (adj.), Çhammer (subst.), Èhammer´ (sms.led)
subst. _ (´er K 6.2:) ham¶èr/hamè (jf. K 1.1) alm.; hamèr Vends´NV, Læsø. _ som 1.sms.led: se Èhammer´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. (sandsynligvis ved fejlfortolkning fra bf.) Vends, sideform på Læsø. _ afvigende bf.: hamèn ældre form i Vends (parallelt med mange agensbetegnelser, jf. JMJens.Vend.156). _ plur.: ´e (K 6.4) alm.Ì; u.end. ældre form i Thy og Vends (inkl. Læsø).
\ Ìnormalt med tab af stød; stødet ses dog bevaret spor. i Østjy.
1) = rigsm. (værktøjet). A skow¶èr min hæjst mæ ham¶èr å t嵶 = Jeg skor min hest med hammer og tang. Kvolsgaard.L.136. Før vi fik slibesten og strygestik, skulle bladet (på en le) skærpes med en hammer (jf. hare·hammer). AarbRanders.1969.87. den¶ g嵶, de kam po muèÛ mæ¶ å gi ky¶èrèn ka©èr, blöw Ûèr skam mièr å gyèr ¨ få kagèrèn sku føst knu·sès mæ¶ èn ham¶èr = da det kom på mode at give køerne (foder)kager, blev der skam mere at bestille, for kagerne skulle først knuses med en hammer. NPBjerreg.ÅOmmers.25. a ¡få¿è di blöw be¡dø·vèt mæ èn ¡ham¶è = fårene de blev bedøvet med en hammer (når de skulle slagtes). $Give. èn sku ha èt skjær¶èm, trej¶ fo¡skjeÏi hamèrè å èn reµ¶ = man skulle (som »vejmand) have en skærm, tre forskellige hamre (nemlig sten·hammer, flække·hammer, hånd·hammer) og en ring (til at holde samling på småstykkerne af knust sten). $Hundslund. te ¡smærèªbreÛ¶èÛ ¡dæ¿r ¡ha·Û wi i ¡tærèn ¡fesk ¨ å ¡de blew ¡baµkèn ¨ ¡så ¡tow¶ di i ¡ham¶èr å ¡så ¡baµkèÛ di dæm, ¡sån¶ di blew ¡let ¡ble·Û = til smørrebrød der havde vi en tørret fisk, og det blev banket; så tog man en hammer, og så bankede man dem, sådan at de blev lidt bløde. $Anholt. _ (overtro:) Naar Hammeren blev liggende paa Ambolten om Natten, saa var Smeden lige saa træt næste Dags Morgen, som han var det om Aftenen. $Vodder. Hammeren skulde altid fjernes fra ambolten, inden smeden forlod værkstedet, ellers ville "æ dæw’el sme’j" (= djævelen smede) om natten. AarbHards.1970.119. \ (overført:) slå (til) med den store hammer = gøre meget ud af noget; prale, "smøre tykt på" [spredt i Sønderjy (±SØ), spor. i Midt- og Sydjy] Jens Knudsen var en af de mest trofaste dansere, og han "slov oltier mæ den stue hammer" (dvs. dansede med brask og bram). JulThy.1968.31. han slå¿è mæ rè stuè ham¶èr, om en der praler. $Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tværbjælke.
2.1) i bolværk, bro, ålegård etc. [1637: (plur.) hammer (SkastTingb.26); spor. i Midt- og Sydjy, desuden Læsø; fortrinsvis i ældre kilder] i havnehovederne (dvs. mole´enderne) er der foroven dæj ¡åwèr (= den ovre) ¡hamèr og omtrent nede i vandlinjen dæj ¡næjèr (= den nedre) ¡hamèr. AEsp.Læsø. AarbSkive.1921.137. KrMøller.DÅ.56. _ (hertil:) Hammerstykkerne (i en »sil). ChrHans.Elstrup.26.
2.2) i bygning; også (tydeliggørende) kaldt fx skorstens·hammer, port·hammer [spor. i Nørrejy] ham¶èr = et vandret Træstykke (i bindingsværksmur) midt mellem Rem og Gulvet, i samme Retning som Remmen, fra det ene "Ben" til det andet (jf. rem x, Ìben 3). $Hurup. I Bryggerset var der en aaben Skorsten, d.v.s. i (en højde af) indtil ca. 160 cm var der kun Mur paa de tre Sider af Skorstensrøret. I denne Højde var der lagt en Hammer ¨ over Aabningen i Skorstensrørets Forparti til at bære Muren oven over. Hards. \ (spec.) = »spilbom (som i halv højde forbinder »hovedpæl og »halepæl i en kobås) [spor. i Vends´MV]
3) = tværpind (af jern) for enden af kobbellænke; til at holde i el. til at fæstne i øje af anden lænke [spor. i Vends´M] \ (også) = tværpind for enden af et spadeskaft, et primitivt håndtag. *AEsp.Læsø.
| hammel·værk | Çhammer |
| Sidens top | |