ÌhammerÈhammer´

Se også Ìhammer (subst.), Èhammer´ (sms.led)

Çhammer

subst. _ udtales og bøjes som »Ìhammer.

[muligvis beslægtet med norsk hamar (= fjeldvæg el. afsats herpå); spor. i VSønJy]

= den del af muret gavl, som rager højere op end bygningens sidemure (jf. halv·gavl). hammer ¨ siges om enden af huset, når den, om ikke muret op i gavlspidsen, så dog er muret op over tagskægget på siderne. FrøsH. \ også kaldt: hammer·ende [< Ìende 1 (efter planke)] Gaar gavlvæggen helt op, kaldes den èn ¡stæj¶Ï ¡æ·ñ (= en stejl ende); men er der halvvalm (jf. valm x), kaldes gavlmuren fra bjælkehøjde op til taget æ ¡hamèªæ·ñ, (og) den skraa tagflade paa gavlenden æ hus¡æ·ñ (jf. hus·ende). Rømø.

ÌhammerÈhammer´
Sidens top