hast·værk
Ìhatte| hast·værk | Ìhatte |
Se også hade (verb.), ¢have (verb.), hot (interj.)
subst. _ hat _ som 1.sms.led: se Çhatte. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 1.4, K 1.9, K 6.2.
\ Ìogså hatèr spor. i ´SV; Çogså ha÷t ØHanH; Èdog hat Fur; også ha§Ûèr spor. i Him´V; også (især yngre) hatè, ha§tè spor. i Fjends; også ´èr i sms. i Him´V (jf. Noesgaard.DS.64); ¢også ha§t spor. i Ommers´V; £også hatè; Àogså hat, ha·t ElboH, Áha(÷)t HaderslevH; Îogså hatè VSønJy´S, *hatè spor. på Als.
1) = rigsm. (hovedbeklædning).
1.1) i alm. Bøndernes høje Hatte (i beg. af 1800´t.) vare umaadelig solide, af meget tykt Filt ¨ Det ligeledes meget stærke Foer naaede kun lidt højere end Issen, (men) var dér til at snøre sammen, og Rummet ovenover benyttedes som Opbevaringssted for alle Slags skøre (dvs. skrøbelige) Sager, som man f. Ex. skulde bringe hjem fra Kjøbstaden. Friis.VN.64. sty¿w hat (= stiv hat), dvs. bowlerhat, brugtes meget af søfolk og fiskere; kun i hårdt vejr ombyttedes den med sydvesten (jf. syd·vest x). AEsp.Læsø. æn ka¡skæt (= en kasket) til Daglig´ og æn hat til Søndagsbrug var alm. Mandfolkedragt. $Vodder. Til Stads (brugtes) dels en Hat omtrent som en Bowler og dels en ¡høw¶ ¡hat = høj Silkehat. $Houlbjerg. Áhatè kuñ nåk træf å gå i ¡arè _ væn di va Ákø·n da = hatte kunne nok træffe at gå i arv (dvs. det skete, at hatte gik i arv) _ når de var fine da. $Øsby. Det mest karakteristiske træk i Ringkøbing amts folkedragt (i første halvdel af 1800´t.) er den høje kvindehat "haarhaarshatten" (jf. harehårs·hat) eller "løjen hat" (lodden hat), som den kaldtes. FestskrHPHansen.7 (med ill.). _ (talemåder:) do ska ¡eñt ta ¡hati ¡ow¶ fæn do síè ¡maçji = du skal ikke tage hatten af, før(end) du ser manden. $SSamsø. om ¨ di no vild’ hæ’ it haj Lyst, de bløv jen Hat = om de nu ville eller ikke havde lyst, det blev én hat (dvs. "et fedt", ligemeget). SprogfAlm.1904.28. Du ka gi Ti, der flywer engen Hatt i stel Vejr = du kan give tid (dvs. tage det roligt), der flyver ingen hatte i stille vejr. AarbHards.1930.128. de è ¡itj ¡glañt å væ ¡manè ¡mañ· oñè ¡jæn ¡hat = det er ikke rart at være mange mand under én hat. $Øsby. (ordspil, med varianter:) ha a entj hat dæç¶j hat, ha a i·n hat hat = havde jeg ikke haft dén hat, havde jeg ingen hat haft. AEsp.VO. \ faste forb.: få/have (etc.) en gammel hat (brugt i afvisende svar). [spredt afhjemlet] do kå hå¿ i ¡gamèÏ ¡hat kå¿è do = du kan have en gammel hat, kan du (dvs. du får ingenting). SSamsø. hañ ¡vièr èn ¡gamèÏ ¡hat (= han ved en gammel hat), dvs. han ved Pokker! Angel. Drengi haj blyve General, nær haj blyve stur. _ Jør haj entj i gammel Hat! = drengen bliver general, når han bliver stor. _ gør han ikke en gammel hat! Thise.NKÆ.101. _ få/have (noget) under hatten = være beruset [jf. betydning 4; spor. i Sydjy´S og Sønderjy] _ have ren halm i hatten se Ìhalm. _ læse i hatten (el. lign.) = fremsige »byderemse på grundlag af skriftligt forlæg, skjult i hatten [spor. i Midtjy´SØ og Sydjy] når bydemanden (dvs. den, der indbød til bryllup mv.) ikke kunne huske, hvad han skulle sige, så ¡lø·st hañ i è hat (= læste han i hatten), hvor han havde opskriften (dvs. indbydelsesremsen) siddende. $Bjerre. bydemanden havde sin lange indbydelse nedskrevet i hatten, og når han læste op af den, kunne han let sige fejl, hvis han havde fået for meget gammeløl eller brændevin. $Hundslund. (hertil, spøgende:) U·w å dræj· æpå Hati (= ude at dreje på hatten) dvs. ude at bede (dvs. invitere) til Bryllup. AarbVends.1932.307. _ læse/sige/mumle i hatten = ved besværgelse sikre, at den afdøde ikke går igen [jf. ØMO. hat 1.1, ODS.XVIII.864f.; spor. i Østjy, på Mors og Als] Ved Begravelser havde man den Skik, at naar Præsten havde kastet jord paa Kisten, holdt han tillige med alle Mændene et Øjeblik Hatten op for Øjnene, og Folk mente dengang, at nu sagde Præsten, hvor den døde kom hen, om han kom til Helvede eller i Himlen; man sagde, at Præsten "læste i Hatten". Bjerre. Denne mystiske "Læsen i Hatten" troede Menigmand ¨ skete for at forebygge, at den Døde skulde "gaa igjen" (dvs. blive genganger). Gaardboe.FV.290. _ ryste fjerene af hatten. Manden, der skal gjøre barsel, går selv ud ¨ at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst fe¶iren å hatti (= at ryste fjerene af hatten). *Samsø (Krist.JyA.T.IV.67). _ være karl/mand for sin hat se karl x.
1.2) = hue, hætte (el. lign.) til kvinder, især som del af (gammeldags) hovedbeklædning; jf. Lorenzen&Thyrring.FL.59 [Fanø, spor. i øvrige SVJy og i Sønderjy] (på hovedet) havde Kvinderne først en Lue ("e Hat") (= hue, "hatten") ¨ og under denne Hat blev Haaret samlet. Udenpaa Hatten bredtes saa "e Kaasklud" (jf. kors·klud), et hvidt Linnedklæde, og over denne Hovedtørklædet. Fanø (DF.II.21). Fanniken (dvs. indbyggerne i Nordby på Fanø) kalder den vatterede hætte for en hat, Sønderhoningen (kalder den) for en lue (= hue). NationalmusA.1956.86 (med ill.). Til Konfirmationen brugte man ¨ "Hat og Lin" (dvs.) en mørkfarvet Hue, kantet med mørke Baand og Sløjfer. Samme Hat og Lin hørte ogsaa med til Kvindernes, især ældres Ligdragt. Fanø (DF.II.20). væn di blöw ¡gyw·t så fæk di èn ¡hat di båñt yñè è Áha·ch = når de blev gift, fik de en (kyse´lignende) hat, (som) de bandt under hagen. Als. \ (spec.) = dåbskyse. *RibeAmt.1915´18.308.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ting, der ved sin placering minder om en hat.
2.1) = drejelig top på (vejr)mølle; rummer bl.a. akselen fra vingerne til møllens hoveddrivhjul; jf. Møllen.fig.2 (med ill.) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
2.2) = låg til kedel ved hjemmebrænding (af kobber el. ler) [spredt i Nørrejy; syn.: brændevins·hat 1] (til brændingen brugte man) Grubekedelen med tilhørende "Hat" af Kobber med "Piber" d.v.s. Kobberrør, der lededes gennem en Svaletønde, til Destillering af Spritten. AarbViborg.1930.95. En Dag, man brændte Brændevin, kom Kontrollørerne kørende ind i Gården. Niss rev Hatten og Piberne af og fik Sagerne forvarede. Hards (HPHansen.Opt.).
2.3) = særlig spole på spinderok, til opvinding af hør [spor. i Sønderjy´Ø; syn.: hør·hat x] Når Hørren skulde spindes, blev den om èn hat voñèn (= vundet om en hat, dvs. en) Hørvugge på Spinderok, ofte syet af gl. Filthat. Angel.
2.4) = beskyttende dække over kornstak, bikube mv. [spor. i Midtjy; syn.: bi·hat 2] Naar det sidste Neg var lagt paa Plads (i kornstakken), blev der sat en "Hat" paa. En passende Mængde "Tag" (dvs. halm til stråtag) blev formet som en Hat med et Halmbaand om Toppen og bredt ud, saa det dannede et Tag. AarbViborg.1977.28. der var en pæn "Hat" af Tækkehalm over hver af Kuberne. Ommers (KSkytte.DE.30). \ (også) = stråtag over »front¡spice. *ØSønJy.
2.5) = lag af gær´skum. Hat = Top el. Overflade af Giær paa Øl eller andre giærende Væsker. *Him´V (Becher.ca.1815). *Feilb.BL.I.83.
2.6) = lag af mug, skimmel på madvarer [spor. i MØJy´S] dær ær å¬è så li¬è èn slat, så bæ¿r èn si hat = der er aldrig så lille en sjat, så bærer den sin hat (dvs. så får den en hinde af mug). VoerH (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ting, der af form minder om en hat.
3.1) èn hat Ásokè = en Hat Sukker, en Sukkertop (jf. hatte·sukker). *$Bov. *$Fjolde.
3.2) = afbrændt flage på væge [spor. afhjemlet; syn.: Ìhætte 2.2] ka do brå·n ly¿sèn, dè æ sè manè hatèr i Û¶èm = kan du brande lysene (dvs. klippe lidt af vægerne); der er så mange hatte i dem. $Vorning. (overtro:) Naar der i Lyset viser sig en sort Hat, da kommer der "Hattefremmede", d.v.s. en el. flere Personer med Hat paa. Østjy (JKamp.DFm.397).
3.3) = regn´, tordensky [spredt i MVJy og SVJy, spor. i SønJy; syn.: sky·hat x] Naar der var Ha¶t i æ Vesten (= mørke skyer mod vest), faar vi daarlig Vejr, sagde min Far undertiden. SVJy. dæ trækèr nå slem· ha§t åp frå· æ ªsyn¡öst = der trækker nogle slemme skyer op fra sydøst. SVJy.
4) = rus [< forb. noget under hatten (jf. pkt. 1); SønJy (±S), spredt i Hards´SV og SVJy (±Ø), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: bly·hat]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En warm Karmenaaet ka gi en gue Hat = en varm ølpunsch (jf. kaminade x) kan give en stærk rus. Frifelt&Kragelund.TP.75. Når de omsider kom hjem (efter afskedsgilde for udrejsende søfolk) ¨ var det i reglen med en "god hat". Lystige skulle (man) være, når der skulle være lykke på rejsen. ThPeters.Rømø.185f.
| hast·værk | Ìhatte |
| Sidens top | |
}){kind=link}