hav·folk
hav·fugl| hav·folk | hav·fugl |
subst.
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] for 70 ´ 80 Aar siden (var det) den almindelige Mening, at mod uroligt Vejr kom Havfruerne op af Havet og gemte sig i Klitterne. Tønnes.Skagen.237. HavfrovÉrn ¨ É så dæjli, de de Ér ò¬Ér å beskryv = havfruerne er så dejlige, at det er aldrig at beskrive (dvs. at det ikke kan beskrives). Grønb.Opt.125. ær æ ¡øwènªbrën growèÛ sam¶èl, så¶ èr èn i slæjt mæ æ ¡haw·ªfrowèr = er øjenbrynene groet sammen, så er man i slægt med havfruerne. Mors.
2) = (fisken) mareflynder. *Vends (Krøyer.DF.II.320).
| hav·folk | hav·fugl |
| Sidens top | |