hav·fruehav·gal

hav·fugl

subst.

[spor. afhjemlet; syn.: hav·gase 3, hav·gås 2]

= fællesbetegnelse for måge og terne; jf. Brøndegaard.Fauna.II.156+172. de ær tæj¶n te ¨¡urolè ¨ væj·lè, nær æ ¡haw·ªfowèl kåmèr = det er tegn på uroligt vejr, når havfuglene kommer (ind over landet). Skautrup.H.I.130. \ også kaldt: (i plur.) hav·høns. *VoerH (MØJy).

hav·fruehav·gal
Sidens top