havre·hvæs

havre·jord

havre·hælmte

subst.

[< emter (i sideformen hælmte); spor. i Midtjy]

= avner, aks og småhalm, der rives sammen efter tærskning af havre. Rughælmten fik Faarene ofte, Havre´ og Byghælmten blev skaaret imellem Hakkelsen til Hestene. MØJy.

havre·hvæs	havre·jord
Sidens top