havre·hælmte
havre·kage| havre·hælmte | havre·kage |
subst.
[spor. i Nørrejy; forældet; syn.: havre·land]
= mindre frugtbar udmarksjord, hvor der i fællesskabets tid dyrkedes havre. "Havrejorden" (1720) eller Udmarken, som den kaldes 1795. AarbVends.1923.9. daarligere Jord: ¨ Havrejord, hvori der først saaedes Byg og derpaa Havre i 3 Aar, hvorefter Jorden hvilede i 6 ´ 8 Aar. Aldal.Holstebro.177.
| havre·hælmte | havre·kage |
| Sidens top | |