hellendshellere

Se også ellers (adv.), hilder (subst.), hildre (verb.)

heller

adv. _ hÉl¶èr Vends, NVJyÌ; hæl¶èr Han, Him´N; hæj¶èr Him´S, Ommers, Rougsø, Midtjy´V, SVJy´N (jf. eller, det lilla område på kortet); (l/¬ K 4.6; ´er K 6.2; stødforhold K 1.9:) h欶è /hæl¶è Midtjy´ØÇ; h欶èr/hæ¬è øvrige Sydjy og Sønderjy; også hæj¶èr SVJy´S, VSønJy (især i forb. »ikke´¡heller); i forb. heller ikke overtrækkes udlydende ´r hyppigt til adverbiet (også hvor ´r ellers er bortfaldet i Øst- og Sønderjy, jf. K 6.2)È, eller udlydende ´èr kan bortfalde¢, ligesom vokalen i adverbiet kan bortfalde£.

\ Ìogså hɬ¶èr, hÉj¶èr Thy´N; også hÉ¿è(r) $Torsted; Çdog he¬¶è $Houlbjerg og ´SØ, heÏ(¶)è $Hundslund; også hæl¶, hæl spor. i MØJy; Èfx ¡h欶è¡reñt $NSamsø, ¡hæ¬èªrit Angel; ¢fx hæ(´)it KærH (SønJy); £fx hæj¶rnt Rougsø, hæj§t $Lejrskov, Áhæ¬tj $Felsted, hæ϶åjt TønderH (= heller også ikke), jf. pkt. 1 ndf.

 Næste betydning

1) = rigsm.; i forb. med nægtelse, oftest heller ikke, »ikke´heller (stedvis konkurrerende med forb. og ikke, jf. og x). saa maat A da hejer ett blyw irow = så måtte jeg da heller ikke blive i ro (men gøre tjeneste som soldat). Blich.EB.35. Vi (hyrdedrenge) sto hi¶èl stæl· å ¨ tu·r æ¶t gjø nöj, hæl¶ler æ¶t ængång¶ sna¶k = vi stod helt stille og turde ikke gøre noget, heller ikke engang snakke. Ejsing.Salling.109. de haj vi ¡it möj ¡lost ªte ªhæ¬è = det havde vi ikke meget lyst til heller. $Bov. de hòr å hæl¶ler aldri joo¶r si·n = det har jeg heller aldrig gjort siden. AEsp.VO. de· hæj¶èr eµèn nö§t te = det er heller ingen nytte til. $Jelling. ¡han¶ æ ¡hæj¶è ¡slæ§t så ¡dom¶ = han er heller slet ikke så dum. SVJy. de æ ijt mejè ¡e·flè te¡ba·ch å hæÏåjt mejè pe·e = der er ikke flere æbler tilbage og heller (også) ikke flere pærer. TønderH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (uden nægtelse) = heller ikke [spor. i Midtjy] A skal wal gaa ¨ Og heller ska’ a mir sætt’ mi Fedder paa Hegnsgaard, far a hentes med Hejst’ og Vogn = jeg skal nok gå, og heller (ikke) skal jeg sætte mine fødder igen på Hegnsgaard, før jeg hentes med heste og vogn. Aakj.LH.76. han ku slät ent sej, aa hellä han kaam dä hielä Wej = han kunne slet intet sige, og heller (ikke) kom han (til det) den hele vej. JPChrist.Gr.13.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = vel; også (i efterprøvende spørgsmål) [spor. i NJy og MØJy] a er da entj i skròòning, Mu·r, ær a hæl¶ler? = jeg er da ikke en grim, klodset fyr (jf. skråning x), mor, er jeg vel?. AEsp.VO. A ku snaar ha goen hen aa faanærmt Petrine; men honsfor wil hon heller bejøj aa rep op i met gammelt? = jeg kunne nemt være kommet til at fornærme Petrine; men hvorfor ville hun også begynde at rippe op i mit gamle (problem)?. Thise.SS.24. ¡hwa ka ¡de ¡h欶èr ¡nøt = hvad kan det også nytte?. AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

4) hvad heller (= hvad enten) se Ìhvad 5.

hellendshellere
Sidens top