heller
heller´op| heller | heller´op |
adv. _ (l/¬ K 4.6Ì; ´er K 6.2:) hÉlèr Vends; hɬèr NVJy; hælèr Han, Læsø, Him´N; hæ¬èr MVJy´N, sideform i ´S; hæjèr Him´S, Ommers, Rougsø, MVJy´S; hæ¬è MØJy (dog he¬è ´S, spor. i ´N); he¡læ¿è $Voldby; h欶è $Tved, $NSamsø (vsa. he¬è); he¬(¶)è $SSamsø; hæ¬èr/Áhæ¬è (K 1.9) Sydjy, Sønderjy.
\ Ìdog l i stedet for forventet ¬ spor. i NVJy, Sall, MØJy, Syd- og Sønderjy.
[komp. svarende til »gerne; jf. også helst]
= rigsm. ska vi it hæ¬è ¡ta¶ èt sÏaw ¡kårt, ¡de sætè ¡lyw¶ i ¡klu·Ûèn = skal vi ikke hellere tage et slag kort (end bare sidde og snakke), det sætter liv i kludene. $Gosmer. Do maa heje kom øvve aah kyev menn Gaard, Mikkel, Do haae je Skjellingeren = du må hellere komme over og købe min gård, Mikkel, du har jo skillingerne (dvs. pengene til det). HHede.E.7. jo fa·r jo hæjèr = jo før jo hellere (dvs. jo bedre). $Darum. (talemåder:) hæjèr röw·n eñ löw·n = hellere revne end levne. Hards. hÉller blyw tyk å fi¶ æn lång¶ å li¶ = hellere blive tyk og fed end lang og led (dvs. grim). AEsp.VO. hælèr en skit hañèl iñ eµèn hañèl = hellere en dårlig handel end ingen handel. $Vroue. hælèr gåt lå§kè en skit gywt = hellere godt lokket (jf. lokke x) end dårligt gift. Skyum.Mors.I.252. hælè bæ ste·n som æ·r èn = hellere bære (en) sten end æde den (jf. som x). Åbenrå. \ (også) = snarere. næj ¡da ha·j æ da ¡hæ¬è viñtj è ¡koµ (= nej, da havde jeg da snarere ventet kongen), Udtryk for glædelig Overraskelse ved en Gæsts Ankomst. *$Bov.
| heller | heller´op |
| Sidens top | |