heller´ophellig

helle¡væs

subst. _ med sideformerne helle¡vas, (i plur.) helle¡visser. _ hæÏè¡væ·s Als; *hellevas Angel; *hellevisser Fredericia. _ genus: neutr. Als, Sundeved; fk. Angel.

[muligvis beslægtet med alle¡vas (sideform til agger¡vas); jf. nedertysk halle¡fäs (med sideformen helle´); spor. på Als, Sundeved og i Angel, desuden anførte kilde fra Fredericia]

= postyr, ballade. sekèt hæÏè¡væ·s hañ Ágø· = sikket vrøvl han gjorde, lavede postyr, skældte ud. AlsNH. CDuus.Sundewitt.27. han hååd hans hellevisse mæ æ kuen = han havde sit besvær med konen. Fredericiabogen.VII.25f.

heller´ophellig
Sidens top