himethimlendes

himle

verb. _ med sideformen hamle. _ hemèl/hemèÏ (K 4.8) alm.Ì; også (i betydning 3) hamèl/hamèÏ (K 4.8) spor. i Øst-, Syd- og Sønderjy. _ præs.: ´er (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, Hards, $Vroue, $Vorning, Århus´egnen, Sundeved; hemè¬t $Fjolde; ´et (K 6.1) Ommers´Ø, Djurs, MØJy´S, SVJy (også ældre hemè¬), VSønJy (også hemè¬ $Vodder).

\ Ìordet har formentlig i TonalOmr (K 1.9) acc.2, men dette fremgår ikke af kilderne, da ordet her kun er optegnet tryksvagt (i betydning 3).

 Næste betydning

1) = stige, fare i vejret. imell gaar a uud aa tryn æ Vind aa sie, hur æ Røg den himler = engang imellem går jeg ud og orienterer mig om vinden (jf. tryne x) og ser, hvor røgen den stiger mod himlen. *Hards (ThøgLars.LS.38). Karlen kunne (når han rev hø sammen med en såkaldt tømme, jf. tømme x) stramme Midterrebet saa stærkt, at Tømmen "himlede", det vil sige, at det bageste af Høet med Stokken (dvs. hammel´stokken) fløj op over det andet. *SVJy (Frifelt&Kragelund.SH.156f.). \ (også) = sende i vejret. medens han og hans ældre broder var drenge, morede de sig somme tider med at "himle" tusser (= sende tudser til vejrs, jf. sprække x). De lavede en lille vippe, og på den ene ende satte de tussen, og når de så slog på den anden ende, flöj den höjt til vejrs og udstrakte benene, og det så morsomt ud. *Horsens (Krist.DS.II.29). \ (hertil vel også:) Han lægger sig ned og himler, dvs. ser op. *Ommers (Krist.JyA.T.VI.330).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = dø; fare til himmels [< Ìhimmel 3; spredt i Østjy, spor. i Sydjy og SønJy´N; spøgende] nå do ¡løw¶è da i¡no, ¡a trowèt, do wa ¡hemèÏèt fo ¡læµ si·n = nå, du lever da endnu; jeg troede, du var død for længe siden. $Gosmer. _ (talemåde, jf. Ìhimmel 3:) no hem·lè dær èn skræjè (= nu himler der en skrædder), siger man når solen skinner, mens det regner. $Lejrskov (med variant i Kok.Ordspr.146). \ (hertil også:) himle ¡af. hañ hemèÏèr ¡a·w = (han) besvimer. *$Fjolde.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) himle ¡op = råbe, kæfte op (forarget, bebrejdende, forfærdet el. af andre grunde ukontrolleret). han hamlede op, alle de Velgierninger han havde bevist. Bjerre (Plesner.1807). Hun himlet op aah va nær ved aah taav baade Vejr aah de hiele = hun himlede op og var nær ved at tabe både vejret og det hele. HHede.E.20. Næ Gre·t føst fik begyndt o hammel op, saa vest’ han, te han hælst maat ti· stel’ = når Grete først fik begyndt at himle op, så vidste han, at han helst måtte (dvs. gjorde bedst i at) tie stille. Sundeved. Han hemlèt ¡op om ¡old· ¡di ¡sto·è ¡Då·tèr, han haj ¡gø¶r, law han vå ¡mæ i è ¡Krí = Han pralede højt med de store ¨ Heltegjerninger ¨ han havde udført, da han var med i Krigen. HostrupD.II.2.36.

 Forrige betydning

4) himle ned = sne kraftigt [< Ìhimmel 1; spredt i MØJy´SØ] sekè ¡da¶ èt gromè få·Ïè ¡vej¶è, de ¡hemªÏè ¡ne¿è = sikke da et grumme farligt vejr, det himler ned, dvs. sner stærkt. $Hundslund. \ (spec.:) Det bliver ved at himle ned (= regne kraftigt); nu er (det) ét Ælte. *Fjends (Aakj.VB.193).

himethimlendes
Sidens top