himlehimme

himlendes

adj., adv. _ hem·lèndès $Tvis.

[jf. Çhimmel´]

 Næste betydning

1) = voldsom (forstærkende efterflg. subst.). _ kun i flg. forb.: himlendes knog, himlendes rendefog = voldsom snefygning [spredt i MVJy (±NV, men inkl. naboegne af SVJy og SØJy), spor. i Him´V; syn.: himmel·knog. himmel·fog]

 Forrige betydning

2) = gevaldig (til forstærkning af efterflg. adj.) [spor. i Sall´SØ og Fjends´NV] Jens bløw saa kjæk, / aa, saa himlendes fræk. Aakj.MM.130.

himlehimme
Sidens top