Ìhjaldre
hjaldre·fin| Ìhjaldre | hjaldre·fin |
Se også Ìhjaldre (verb.)
sms.led.
[jf. Ord&Sag.2005.20ff.+2006.38ff.]
1) om sjusket, uordentlig person [< Ìhjaldre 1] _ hjaldre·dorte, hjaldre·ende. *Bjerre. _ hjaldre·gås. *MØJy. _ hjaldre·hoved [spor. i Ommers, MØJy, SØJy´N] _ hjaldre·mette [spor. i MØJy´S, SØJy´N] _ hjaldre·røv [spor. i Hards] _ hjaldre·træ. *Djurs´N. _ hjaldre·øre. *Him.
2) om meget snakkende person, vrøvlehoved, sladretaske [< Ìhjaldre 2] _ hjaldre·dåse. *Sall. _ hjaldre·ende [spor. i Thy] _ hjaldre·gab. *AlsOrdsaml. _ hjaldre·hals [spor. på Mors, desuden $Tvis] _ hjaldre·hoved. *Als. _ hjaldre·kæbe [spor. på Mors] _ hjaldre·røv. *$Torsted. _ hjaldre·taske [spor. i Thy]
| Ìhjaldre | hjaldre·fin |
| Sidens top | |