![]() | ![]() |
Se også Çhjaske´ (sms.led)
verb. _ hjask/jask (K 3.2) alm. i Nørrejy (spor. også skrevet *jask, hvor udtale med h´ forventes); hja÷sk/hjask (K 1.8) Vends; hja·sk NVJy, sideform i Hards´V (jf. K 1.8); jask/ja÷sk/Ája(÷)sk (K 1.8) Sønderjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[jf. rigsmål jaske, svensk dialekt jaska (= ingenting bestille, behandle uordentligt), norsk dialekt jaska (= té sig tåbeligt); former med h´ synes sekundære i jysk (muligvis efter mønster af betydningsbeslægtede ord som hjavse)]
1) = sjokke, gå tungt og slæbende; drive omkring [spor. nord for rigsgrænsen] æ må hæ¬èr jask ¡a¿ = (jeg må hellere) komme til Stumlen (dvs. af sted), om besværlig Gang. $Vodder. om Vinteren ¨ stod Karlene og Daglejerne og tærskede Korn med Plejl ¨ i Stedet for som nu at gaa og hjaske ude. AarbVejle.1926.32. \ (også:) om tilsvarende kørsel. han le©¶èr 嬧ti o hjaskèr om¡kreµ¶ o æ lañ·væj = han ligger altid og farter omkring på landevejen. *Vestjy (F.). (efter i Skævlund at have kørt tvers over markerne) så jaskèt di ni¿r æwèr et ¡vasstæj æwèr skjål· o¿ (= så kørte de, dvs. bønderne fra As og Klakring, som de bedst kunne ned over et vadested over Skjold å). *Bjerre. vi jaskèt ¡a¿ o¡ba© ¡æ§tèr = vi stumlede af bagefter, med daarlige Heste. *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sjuske; bakse [alm. nord for rigsgrænsen] gòsÉns drÒvt blyve dÉ hjaske mÉ mir Éj gåt Ér = gårdens drift bliver der sjusket mere med, end godt er. Grønb.Opt.25. (når de unge strikkede om kap i en »bindestue) gjaldt det om, hvem der kunde træk¶ æ Tro¶ (= trække tråden) fra de andre, saa Konkurrenterne kunde komme te o sej o hjask mæ djær Gå¶n (= komme til at sidde og rode med deres garn). HPHansen.SB.73. skøñ¶ dæ å hjask æ gwol¶ øw¶èr mæ èn klúr = skynd dig at hjaske gulvet over (dvs. tør det nødtørftigt over) med en klud. $Vroue. ¡jask sæ fra¶ èt ¡a¿ = jaske sig fra det (om halvgjort arbejde). $Emmerlev. hjask ¡te å jÒr nooe (= hjaske til at gøre noget), dvs. gøre noget hurtigt og sjusket. AEsp.VO. si¶è no, i jaskèr ¡ve, i ka blyw færè! = (se nu til, at I) skynder eder (så I kan blive færdige), dog med betydning af, at det er det samme, om arbejdet bliver gjort ordentlig. $Darum. Kalven var tung, men de hjasker jo ved (= bakser løs), indtil de kommer til Pladsen, hvor de vil have den. Sall (Krist.JyF.VI.47). \ (også) = spise forslugent, uden manerer [spor. i Nørrejy] No sat di dem olltrej rynnem om Skywen aa hjasket i dem = nu satte de sig alle tre rundt om bordet og skovlede i sig. PJæger.WF.62.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = behandle uordentligt; tilsmudse, tilsøle, sjaske til (klæder etc.); især i forb. som hjaske (noget) ¡til, ¡af, ¡hen [spredt i Nordjy og Midtjy´Ø, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen] a hò fòt min bòwsè hjaskèt så grÉm¶t nÉjè om¶ = jeg har fået mine bukser griset så grimt til for neden. MØJy. Han ¡jaskè mæ sit ¡Ty = Han jasker med sit Tøj, dvs. børster det ikke, hænger det ikke ind i Skabet, men smider det på en Stol, griser det til osv. HostrupD.II.2.62. En der misbruger sit tøj og derfor altid skal have nyt, hun jasker he klææjer aa (= hjasker sine klæder af). Vends. hwa ska ¡de no ¡li©èn, te do no i¡gjæn hå hjaskèt dæ ¡te = hvad skal det nu forestille, at du igen har snavset dig til. $Hundslund. Baant stor aa hjasker i Vaanjtj, hun haar øverhjaske baade Bovr aa Guvlt = barnet står og pjasker i vandet; hun har oversjasket både bordet og gulvet. Lars.Ordb.93. \ (også) = behandle (nogen) dårligt; misrøgte; bakse, tumle med [spor. afhjemlet] Nogle naboer kom til, og de hjaskede sådan om med barnet, at det så ud, som det var dødfødt, og så slap Kirsten for straf (for at have dræbt det efter fødslen). Krist.DS.VI.1.274. et letfærdigt ungt Menneske siges ogsaa at hjask med Pigerne eller Karlene. Grønb.Opt. \ (også, uden objekt, i videre betydning:) Bonet lo i Søllehej / Aa hjasket inn i Ugen = barnet lå i søllehed og hjaskede inde i vuggen. *Thomaskjær.TLH.26. hjaske ¡op = brække sig. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) hjaske sig ¡op/¡af = slide hårdt [kun anførte kilder fra SVJy´S og VSønJy] Hun gaar oc hiasker sig klar op, siges om en qvindes person, som har stor huusholding at forestaa, oc derover stor arbeid. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). å jask sè ¡a¿ = at knokle, så man bliver udmattet, svedt og/eller utilpas. Højer.
5) (upersonligt:) hjaske ned = give voldsom nedbør (især af tøsne) [spredt i NJy, spor. i Hards´V og ´S, desuden $Voldby; syn.: hjanke 3] de hjasker nijr hijle Tijtjen (= det hjasker ned hele tiden), dvs. det smaaregner eller sner hele Tiden. Lars.Ordb.93.
![]() | ![]() |
Sidens top |