¢hjaskÌhjaske

Se også Ìhjask (subst.), Çhjask (subst.), Èhjask (subst.), ¢hjask (subst.)

£hjask

subst. _ hjask _ genus: fk./neutr. (K 7.1).

[< hjaske 5; spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: hjaske·vejr, sjask]

= dårligt vejr el. føre. fæ wi Hjask, fliwe Gigten lig uj i men Tæer = får vi dårligt vejr, flyver gigten lige ud (og sætter sig) i mine tæer. Djurs. Regn aa Hjask hwer Daa søhn æ Kuer blywer øj = regn og sjask hver dag, sådan (at) kornet bliver ødelagt. SkiveU. 8/9 1916. De er da saa møj en forfærdelig Hjask aa Pløer vi haar _ en ka næjsten ett go for Skidt = det er da et forfærdeligt sjask og pløre, vi har; man kan næsten ikke gå for skidt. SkiveU. 4/12 1914.

¢hjaskÌhjaske
Sidens top