hjarre·gal
Çhjask| hjarre·gal | Çhjask |
Se også Çhjask (subst.), Èhjask (subst.), ¢hjask (subst.), £hjask (subst.)
subst. _ med sideformerne hjasken, hjaskning. _ hjask/jask (K 3.2) alm.; hjaskèn Djurs´S; også jaskèn (og spor. *jaskning) SønJy. _ genus: fk. alm.; mask. 3KønsOmr (K 7.2) (i Vends dog også ældre neutr.); neutr. $Løgumkloster, sideform i $Hostrup. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hja·sk $Agger; hjask $Voldby; *hjask Grønb.Opt.
1) = tot (af græs, halm, hår); trævl, las, stump (af klæde etc.); sjusket i struktur el. afskæring [< hjaske 2´3; spredt i MØJy´SØ og LBælt, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen] Hjask ¨ = noget vaadt af Halm, Hø, Tøj o. desl. af mindre Omfang. Lars.Ordb.93. Der er en våd hjask inden i det neg (når det ikke er tørret færdig på ageren). Vends. det var ikke nogle løse, pjuskede Hjasker, hun (dvs. en god »optagerske) hev fra sig, men Neg, som de skulde være. KSkytte.EB.80. æn jask = nedhængende Flage af Uld, Tøj. $Vodder. en jasken mest (brugt) om en lang tot hår. ØSønJy. Va¶ è de får et Jask, do ha¶è te Fa·klur = Hvad er det for en Las, du har til Karklud. HostrupD.II.2.63. (overført:) Ved at høre Vesterør (med arresthuset) nævnt, faldt Svenning sammen som en Hjask (= karklud). Staun.UD.24.
2) = trævl, klump af halvstivnet materiale (i blod, mælk etc.) [vel videreudvikling < betydning 1; Hards´SV, Sydjy (dog ikke optegnet fra Fanø), MØJy´SØ, VSønJy´N, spredt i øvrige MØJy (±N, men inkl. nabosogne i Djurs) samt i Djurs´NØ, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen (± NVJy, Han og MVJy´N); se kort; syn.: hjank 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
så sku an ¡rö·è i a ¡blo¿è, så dæ kåm ¡æ§ ¡jaskè ¡i¶ èt = så skulle man røre i blodet (fra det netop slagtede svin), så der ikke kom hjasker (af koaguleret blod) i det. $Ål. en hjaskèn = noget (i sovsen), der skulle have været rørt ud, men ikke er det. $Tved. spø§t æn hjask = (spytte) en stor, slimet klat. MØJy. dær æ ¡jaskèr i è ¡mjaÏk = der er Hjasker i Mælken ¨ dvs. osteagtige Klumper, som undertiden ¨ kom i Mælken, lige før Køerne blev ¨ næsten udmalkede lige før Kælvningen. $Vodder. hvis der er bè¡tæñèls i è ¡iw¶è (= betændelse i koens yver), kan der dannes trævler i mælken: hjaskè. Bjerre. dÉ lò¿ nòwè stuè hjaskè skiñ¶ i vÉlèµèn = der lå nogle store trævler skind i vællingen. MØJy.
| hjarre·gal | Çhjask |
| Sidens top | |