Ìhjask

Èhjask

Se også Ìhjask (subst.), Èhjask (subst.), ¢hjask (subst.), £hjask (subst.)

Çhjask

subst. _ med sideformerne hjaske, hjaski. _ hjask/jask (K 3.2) alm.; *hjåsk $Hellum; hjaski Him´V, $Voldby; også hja·sk, hja·ski Holmsland. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2)Ì, $Voldby; neutr. $Hostrup, Als, sideform i Vends (AEsp.VO.). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hja·sk $Agger.

\ Ìdog også fem., når brugt om kvinde.

[< hjaske 2; spredt nord for rigsgrænsen; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìhjarne]

= sjusket person (navnlig kvinde), mht. arbejde, påklædning (etc.). Hjask er (et) nedsættende Ord om en Kvinde, navnlig hvad angaar mangelfuld Orden i Paaklædning og Hjem. Thy. Honj æ en Hjaski, svier Grødden = hun er en sjuske, (hun) svider grøden. Him. En der ikke holdt sit Tøj i Orden, kunde man kalde en sölle Hjask. HPHansen.GD.III.148.

Ìhjask	Èhjask
Sidens top