Çhop¢hop

Se også Ìhop (subst.), Çhop (adj.), ¢hop (interj.)

Èhop

interj. _ med sideformerne hop hov, hov hop (etc.). _ hòp, hò÷p (oftest gentaget ¡hòp ¡hòp, ¡hò÷p ¡hòp, ¡hòp ¡hò÷p el. lign.) VendsÌ; *hov hov hopsa, *hå· hopsasa MØJy´N; håp håw, håw håp Syd- og SønderjyÇ.

\ Ìmed varianter som *hov hop hov hop BørglumH, *how how hop Lars.Ordb.388, hop ¡hò·w hop ¡hò·w KærH; Çmed varianter som *hov o hop SØJy, *hov hov hop Fanø, ¡håw· ¡hop $Vodder, *how how (hop) Sundeved, *hop høj Als.

[vel egl. imperativ af »Èhoppe; Vends, Him´NV, SønJy´SØ (nord for rigsgrænsen), spredt i egnen nord for Århus; spor. i øvrige Jyll; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= kom så! fremad! (råb til kreaturer, når de drives af sted el. kaldes hjem). Når køerne skulde ind, råbtes ¡hò·p ¡hòp ¡hòp i en høj og syngende tone. Vends. to af hyrdedrengene skulle genne alle byens køer op på holmene (til græsning) ¨ De to vagthavende drenge begyndte i vestre ende af byen at råbe: "Ho´p, ho´p, ho´p!" Det var signalet til, at køerne skulle jages ud af staldene. AarbVends.1968.96. Naar ¨ Flokken skulle drives ud samlet el. hjem om Aftenen, hed det: ¨ Haa´aa´hopsasa! MØJy´N. Når jyllænderne kom drivende med deres kreaturflokke, kunne der være helt sort af stude, og hen gennem den klare luft kunne man høre driverne råbe: "How, hop!" SJyMSkr.1959.195. Hver Morgen, naar han (dvs. fårehyrden) kom ned gjennem Byen og samlede Byens Faareflokke sammen ¨ hørte man langvejs fra hans gjaldende Raab: "Hop, hov´hop!" og saa skyndte Folk sig at lukke op for deres Faar. JSkytte.Hj.81. _ (spec.:) hop Dæ! (siges) når man vil have, at Koen skal rejse sig op, f.Ex. for at blive malket. Sundeved. \ (også:) tilsvarende råb til hest (for at få den til at gå fremad) [spor. på Als] (overført, spøgende:) det hændte af og til, at en Pige blev søvning, og hendes Spinderok begyndte at ’lamme’; naar Karlene var til Stede, vilde der da snart blive raabt ’hop, hop’, og den stakkels Pige maatte se at faa Hjulet i den rette Takt igen. Ussing.Als.50.

Çhop¢hop
Sidens top