Èhophophej

Se også Ìhop (subst.), Çhop (adj.), Èhop (interj.)

¢hop

interj. _ hop alm.; spor. også (yngre) håp (vel ved sammenblanding med »Èhop).

[egl. imperativ af »¢hoppe; MØJy´S, SØJy (med tilgrænsende egne af Hards og SVJy), ØSønJy´NØ; se kort; syn.: ry x, ryk x, sel´¡op, stup]

Tæt afhjemlet

= ryk, gå baglæns! (kommandoråb til hest). Hop ¨ siges til Hestene, naar Vognen eller Ploven skal rykkes tilbage. ØSønJy. \ (også:) hop dig [spor. i MØJy´S, SØJy´N] Hop dig! _ Tiltale til en Hest, som skal gaae baglæns. Plesner.1818.

Èhophophej
Sidens top