¢hop
hop·mand| ¢hop | hop·mand |
subst. _ *hophej
[< nedertysk hopp´hei; spor. i SØJy]
= fest; bal. a æ uud å si, om mi dætte ett snår skuld kom jem. Hun æ te hophej henn i æ fåsamlingshuws = jeg er ude for at se, om min datter ikke snart skulle komme hjem; hun er til hophej henne i forsamlingshuset. Fredericiabogen.VII.23.
| ¢hop | hop·mand |
| Sidens top | |