Èhoppehoppe·føl

Se også Ìhoppe (subst.), Çhoppe (subst.), Èhoppe (verb.)

¢hoppe

verb. _ ho§p, hå§p Bjerre; ho÷p $Hostrup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. vestnordisk hopa (= bevæge sig baglæns, sætte i en tilbagegående bevægelse); jf. Èhop; spredt i Bjerre, desuden $Hostrup]

= bevæge baglæns, få til at gå baglæns. (at) hoppe en Vogn = skyde den tilbage, rygge den. Plesner.1818. hwis èn håpèt ¡åp (= hvis den, dvs. ploven, hoppede op, af furen), så måtte plovkarlen hop ¡let te¡ba·© (= rykke lidt tilbage). Bjerre. Vi ¡hopèt ¡ind ar e ¡Po¶rt = Vi kørte baglæns ind i Porten. At køre tilbage kalder man ellers: å sto·p (jf. stoppe x). HostrupD.II.2.49.

Èhoppehoppe·føl
Sidens top