hoved·mad
hoved·maske| hoved·mad | hoved·maske |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡hoved®mand.
[< Çhoved´ 2; spor. nord for rigsgrænsen]
= leder, foregangsmand. hwæm hår wot huèmañ¶ får æ kon·stèr = (hvem har været hovedmand for) kunsterne, spilopperne. $Vroue. \ (spec.:) Fra gammel Tid har der i Øster Agger ikkun været trende Havbaade til Fiskeri, og har da været udtaget trende Mænd for hver Baad, som kaldes Hovedmænd eller Baadejere, og til disse ¨ blev de øvrige Husboere een eller to Gange (før Foraars´ og Efteraarsfiskeriet) om Aaret inddelt saaledes, at saavel den rige og stærke som den fattige og svage kunde bekomme sin Portion Fisk. *AarbThisted.1942.152. Det var paa den Tid (dvs. i 1600´t.) meget almindeligt, at selv en mindre Gaard havde flere Fæstere, som beboede og drev større eller mindre Parter af Gaarden. Den "bedste", mest ansete eller velhavende kaldtes Hovedmanden, de andre Inderster. *RibeAmt.1930.508. \ (hertil, ved sammenblanding med »hovedpande·karl:) hovedmands·karl. ¡huèmansªkå¿l. *$Torsted.
| hoved·mad | hoved·maske |
| Sidens top | |