hoved·løs
hoved·mand| hoved·løs | hoved·mand |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også ´®mar $Tvis.
[< Ìhoved 1.1 (idet der indgår kød fra kæbe og andre partier af hovedet); spor. i Vestjy og Sønderjy´V]
= indmad og plukkekød (fra hoved mv.) som rester af slagtedyr; ret lavet på dette kød (fx finker); jf. Ord&Sag.1996.57ff. Al "Huemad" (Kødet paa et Dyrs Hoved) ¨ lavedes til "»Plukkefinker", som gemtes hen i store Lergryder eller Jydepotter. Klinting.VS.18. ¡huè(ª)mar = den kogte, tilberedte madret af indmaden, hovedet olgn. (af fæhøveder var det hoved, vom og ben, medens lungen og leveren blev smidt væk; af fåret var det hoved, ben, lunge, hjerte og mellemgulv). Skautrup.H.I.167. Slagtedes et Svin, serveredes "æ Stikstyk" (jf. stikke·stykke) og stegt Lever (til slagtegilde, jf. slagte·højtid), slagtedes et Nød (= kreatur), serveredes "æ Hovedmad". SJyMSkr.1927´28.11.
| hoved·løs | hoved·mand |
| Sidens top | |