hov·rejse
Çhov·ro| hov·rejse | Çhov·ro |
Se også Çhov·ro (adj.), Èhov·ro (verb.)
subst. _ med sideformen hovre. _ hòw·row $HurupÌ; ¡howªrow¶ $SSamsø; ¡håw·ªråw¶, ¡håwèªråw¶ MØJy´SÇ, SØJy; spor. skrevet *huro i ældre kilder (fx NHegelahr.ca.1810); (med tryksvagt sidsteled:) håw·rè (også håwèr) Hards´SV, SVJy; håwrè/Áhåwrè (K 1.9) alm. i SønderjyÈ; håwèrè, hawèrè $Vodder; også hawrè/Áhawrè (K 1.9) Sønderjy´N og ´M. _ genus: fk. Nørrejy; neutr. Sønderjy.
\ Ìmen (forvansket) *hourum Schade.74; Çogså *how’irow; Èskrevet *houero KAagaard.1809.
[< Ìhu 2, ro x, jf. ODS. Hovro]
1) = fornøjelse, morskab, sjov; stilfærdig, hyggelig adspredelse; underholdning, selskab; glæde [Midtjy´S, Sydjy og SønJy, spor. i øvrige Midtjy, i Thy´S, på Mors og i Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
man har stor Hovre af Børn, naar de begynde at tale. VSønJy (Fog.ca.1808). de è håw·råw¶ å ha jen¶ å følès me, næ¿r en ska go¿ en loµ¶ vej = det er fornøjeligt at have en at følges med, når man skal gå en lang vej. Bjerre. vi hæ·èr èt fa·lè Áhaw·rè mæ dèn huñ = vi har (en) gevaldig morskab med den hund. $Løjt. dæ æ e¶t möj¶ håw·r ve o las i ¡ble·sªvæj¶r = der er ikke megen fornøjelse ved at læsse i blæsevejr. SVJy. i¡daw¶ ku han slæ §t snak håw·rè (= i dag kunne han slet ikke snakke hovro), dvs. spøge. $Darum. Di holdt ¡How·re ¡mæ ham = de drillede ham, holdt ham for Nar, men _ godmodigt. HostrupD.II.2.45. de er kun hovre, (det er) ikke alvor, men løjer, skæmt, morskab. Sønderjy´N. vi spiller kun for ¡howerr, kun (f. Eks) kort, for Morskab, uden Penge. VSønJy. Ska do ¡mæ te ¡Håw·rè i è Kro¶ å ¡Synd·da = Skal du med til Lystighed (Fest, Dans) i Kroen på Søndag. HostrupD.II.2.45.
2) = tegn (på noget), udsigt (til noget) [spor. i Sønderjy] De è jo et ¡gåt ¡Håw·rè, te è ¡Fe¶bèr ær ¡öwèr = det er jo et godt tegn, at feberen er ovre (dvs. overstået). HostrupD.II.2.45.
| hov·rejse | Çhov·ro |
| Sidens top | |