Çhov·ro
hovros| Çhov·ro | hovros |
Se også Ìhov·ro (subst.), Çhov·ro (adj.)
verb. _ (åw/ow K 2.4:) håw·row¶ Hards; håw·ru¶è AndstH (F.); ¡håwèªråw¶ $Give, $Jelling; Áhaw·rè $Løjt; håwèr $Hostrup; *hòw·rè $AgerskovÌ; *huro(e) i ældre kilder fra SØJy; *hurro SFjelstrup.ca.1825. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
\ Ìog skrevet *håwre spor. i SønJy.
[< Ìhu 2, ro x, jf. ODS. hovro(e); Hards´SØ, MØJy´S, SØJy´NV og ´MV, SVJy´Ø, spredt på SSamsø og i ØSønJy´M, spor. i Ommers, MØJy´N og Hards´V; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= more, adsprede, underholde (nogen). kòm å hòwròw¶ wos i aw·tèn, vi æ jæn· hjæm· = kom og underhold os i aften, vi er alene hjemme. MØJy (F.). De ku ¡jo ¡håwè ham ¡let, væn do ¡löj·st en His¡to¶ri ¡få ham = Det kunde jo opmuntre ham lidt, når du læste en Historie for ham. HostrupD.II.2.46. Næer di ung no æ færre ¨ så sætter di dem o æ Sykkel å far au. Den gång bløv vi hjem å houret hveranner = når de unge nu er færdige (ved fyraften), så sætter de sig på cyklen og kører af sted; den gang blev vi hjemme og underholdt hinanden. SVJy. (talemåde:) Den der enneg ann Hovre hær, hovrer Vorherre = den, der ikke har anden underholdning, morer Vorherre (dvs. får hjælp/trøst af vorherre). Kok.Ordspr.1.
| Çhov·ro | hovros |
| Sidens top | |