Èhov·ro
hovrosom| Èhov·ro | hovrosom |
adj. _ med sideformen hovres. _ håw·ros HardsÌ; håw(·)rès SVJyÇ; håw(·)rès/Áhåw(·)rès (K 1.9) alm. i SønderjyÈ; også haw(·)rès/Áhaw(·)rès Sønderjy¢.
\ Ìogså håwèros, håw·rès, hòwros Hards´S; Çogså håwèrès $Lejrskov; også håwès $Ål; også håwèrs $Fanø; også skrevet *houris, *howreds; Èdog håwèrès $Vodder; dog håwèrs $Løgumkloster; ¢spor. også hawèrs; også skrevet *hauris
[egl. genitiv af Ìhovro anvendt adjektivisk; Hards´S, Sydjy (± NØ) og SønJy (± Als), spredt i Hards´M, spor. i MØJy´S og Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= glad, morsom, munter, fornøjelig, underholdende (om samvær el. person). Fog.ca.1808. de æ så ¡håwrès ¨ å seÛ å hå¬ ¡snak = det er så underholdende at sidde og holde snak (dvs. snakke sammen). $Ål. Det (dvs.) et uventet, men kærkomment Besøg ¨ var hverken Fest, Gilde eller Bojll (jf. bojel). Det var ret og slet djærv Gæstfrihed og en howres Awten (= fornøjelig aften). JyJul.1929.27. Spøg og Latter og Kortspil vexlede (ved et slagtegilde) med hinanden. Ja de wo (= var) rigtignok hovres. Fanø. Hu de æ howre, væn æ Jøslæt begynder i æ Mæsk! = hvor det (dog) er fornøjeligt, når høslætten begynder i marsken. VSønJy. Traffelt vaa et, men hovres; moi spaas ¨ men glant = travlt var det (i høsten), men muntert; megen spas, men rart. SønJy´S. (du skulle have giftet dig,) så ku du wal hå hå¶d et mier houris heru·d o a hi·e! = så kunne du vel have haft det mere fornøjeligt herude på heden. SVJy. han er naa (= nu) en hauers ka·l = spøgefuld ¨ morsom Fyr. VSønJy. (talemåde:) fælès Skå· æ hòwros = fælles Skade er fælles Trøst. Hards. \ (hertil, som subst.:) de è èt he·¬t Áhåwrès = det er en hel Fornøjelse. *Sundeved.
| Èhov·ro | hovrosom |
| Sidens top | |