hul·ko
hulleret| hul·ko | hulleret |
adj. _med sideformen hul·kæberet. _ 2.sms.led: ´tjÉßè Vends; ´tja·wè $Læsø; *´kjævvere $Havbro; ´ki¿vèÛ $Tved.
[< Çhul 1, ´kæbet; spor. i Østjy´N og ´M]
= hulkindet. Jo¡han war så huwltjÉbe, at ba¡bee¶ren mat ha i feng¶er i mu¶j å ham, får å ta hans skee¶g å = Johan var så hulkindet, at barberen måtte have en finger (ind) i munden på ham for at tage hans skæg af (dvs. barbere ham). AEsp.VO.
| hul·ko | hulleret |
| Sidens top | |