hul·kindet
hul·kæbet| hul·kindet | hul·kæbet |
subst. _ med sideformerne huls·ko, hullet(·)ko. _ afvigende 1.sms.led: hwål(¶)è´ $Haverslev; *hvolle´ VHanH; *huller´ ØHanH; *wolle´ SVJy; *huels´ Mors; *vols´ SVJy´N.
[< Ìhul 3; spredt i Vends, Han og Him, spor. på Mors, i MVJy, Østjy´M og SVJy; syn.: bosse·ko, hulbår·ko]
= sten med hul igennem, brugt i børns leg som ko, der kan sættes i tøjr. Vi drenge efterlignede mest de voksne mandfolks beskæftigelse. Vi havde en stor besætning af hulkøer (flintesten med hul i) og hjemmelavede træheste. BarnVends.III.163. Hvolkyer (= hulkøer) ¨ fandtes særlig ved Fjorden; der var ofte mere end 1 Hul i hver. Mors.
| hul·kindet | hul·kæbet |
| Sidens top | |