hul·rygget
hul·røvet| hul·rygget | hul·røvet |
subst.
[formentlig < hul·røvet; spor. i Him´S, Ommers (med tilgrænsende egn af Fjends); nedsættende]
= person, der klarer sig dårligt ved ringridning. huelrøw _ blev den Rytter, som ved "Ringridning" ikke fik taget "Ringen". ENiels.Vive.210.
| hul·rygget | hul·røvet |
| Sidens top | |