hul·røv
hul·seng| hul·røv | hul·seng |
adj.
[< Çhul 2]
1) = med indfaldent bagparti; om hest el. kreatur [spor. i NØJy og MØJy; syn.: hul·astet]
2) (overført) = dårlig til ringridning. Hulrøvet (var fx) en Karl, der under Ringridningen om Fastelavnen ikke naaede at tage Ringen en eneste Gang. *Ommers. \ (også:) om bænkevarmer. "at go (= gå) huelrøwed", det gjør den, der hele tiden må sidde og se på, de andre dandser, uden selv at komme på gulvet. *Ommers.
| hul·røv | hul·seng |
| Sidens top | |